Jerusalem harpiks. En pakke indeholder ca. 60 gram harpiks.
Mange, der bruger harpiks, oplever, at forbrændingen af denne er mere højtidelig og åndelig end blot at anvende røgelsespinde eller røgelseskegler. Måske skyldes det tilgangen, som med de forskellige trin kan sammenlignes med en form for ceremoni.
For at bruge harpiks kræves (udover harpiks) røgelseskul og et varmeresistent kar, der kan tåle gløder og varme. Nogle kar har et net, som kullet kan brændes på. Det er også almindeligt at bruge røgelsessand for at fordele varmen under kullet. Når kullet har fået en gråhvid farve, kan harpiks strøs på.
Obs! Vær opmærksom på, at harpiks nogle gange udvikler mere røg end almindelige røgelse. Det er også vigtigt, at harpiks kun gløder og ikke brænder. Husk også, at karet, særligt hvis det er mindre, kan blive meget varmt og derfor skal stå på en ildfast overflade.