Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål inden for duft til hjemmet! Hvis du ikke finder dit svar her, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvad er røgelse lavet af?

Røgelsen består af tørrede og pulveriserede blade, blomster, bark, træ eller rødder fra aromatiske planter. Dette pulver blandes med duftende olier og en væske/bindemiddel, for eksempel honning, til en dej, som rulles til røgelsespinde eller røgelseskegler.

Hvad er resin eller harpiks?

Resin eller harpiks er stykker af velduftende kåde fra forskellige træer. Når saften fra et træ begynder at løbe over barken, bliver den fast og klistret – det kaldes kåde. Når kåden efter et stykke tid er helt størknet, kaldes den harpiks. På engelsk skelner man ikke, og begge kaldes resin – en betegnelse, som vi også i stigende grad bruger.

Kan jeg bruge duftolier i hjemmelavet hudpleje?

Duftolier er ikke beregnet til brug på huden. Til hudpleje anbefaler vi, at du bruger æteriske olier.

Kan jeg bruge duftolie i duftlys?

Ja, det kan du godt. Vores anbefaling er at tilsætte cirka 5% duftolie i dine duftlys.

Hvad er forskellen på røgelseskegler og backflow-kegler?

  • Røgelseskegler: Stilles på et varmebestandigt underlag og tændes i toppen. Når du ser, at det gløder, blæses flammen ud.

  • Backflow-kegler: Bruges sammen med en backflow-røgelsesholder. Keglen har et hul i bunden, som skal møde holderens hul. Tænd toppen af keglen, blæs flammen ud, og efter et øjeblik vil røgen “løbe” ned over holderen.

Har alle røgelsespinde en bambuspind i midten?

De fleste røgelsespinde rulles omkring en bambuspind, men der findes også røgelsespinde uden bambuspind. Disse kaldes “bambooless” og er tynde, rullet uden pind. Japansk røgelse er et eksempel, men der findes også indisk røgelse uden bambuspind. Nogle lidt tykkere pinde uden bambuspind kaldes “doopsticks”. Tibetansk røgelse er også lidt tykkere og rullet uden bambuspind.

Hvad er forskellen på æterisk olie og duftolie?

Æterisk olie dannes naturligt i planten og udvindes fra de duftende plantedele, oftest ved dampdestillering. De er meget koncentrerede og bruges dråbevis inden for aromaterapi. Duftstofferne i duftolier fremstilles oftest kemisk og blandes i en bæreolie.

Hvad er smudge, og hvordan bruger jeg det?

Smudge er bundter af tørrede aromatiske planter, ofte Hvid Salvie/White Sage. Man tænder i enden af bundtet og blæser flammen ud, så snart det gløder. Den duftende røg bruges traditionelt til at rense rum og bringe gode energier. Oprindelsen stammer fra den nordamerikanske oprindelige befolkning.

Hvad skal jeg bruge for at anvende resin?

Du skal bruge kul-tabletter at lægge resinen på. Læg kul-tabletten på et varmebestandigt underlag og tænd den. Vent, indtil kanten bliver grå – så er den klar. Læg et par små stykker resin på den glødende kul-tablet, og efter et øjeblik vil den velduftende røg stige op. Dette er for mange den mest oprindelige måde at bruge røgelse på og forbindes ofte med ritualer.